Referater af bestyrelsesmøder

                                                   

Referat af bestyrelsesmøde i 7. hovedkreds, onsdag den 17/8-2016

Deltagere: Bent Sørensen (BeS), Bjarne Sønderstrup (BjS), Jens Riis (JR), Arne Hove  Jacobsen (CJ)

  1.       HB mødet d 21. august.

  Løs drøftelse af  dagsordenen til HB. Ros til princippet om afstandskilometer og rundelægningen i den sammenhæng. Der var en længere drøftelse af budgettet for 2017.

2.       Påsketurneringen Rebild 2017.

CJ orienterede om at arrangementet bliver gennemført og at planlægningen er godt i gang. Hovedkredsen besluttede at hensætte kr. 5.000,-. i budgettet i forbindelse med arrangementet.

  3.       Pokalturneringen.

Der var stor ros til arrangementet i år. Herefter drøftedes det omkring kvaifikation til det landsdækkende stævne samt niveauet for evt. præmier. BeS foreslog at de to bedste elitehold samt de to bedste breddehold skal kvalificeres. JR foreslog at klubberne melder hold til og arrangøren ser ud af ratingen, hvilken klasse der spilles i (Elite, eller bredde), Herudover foreslås at bedste hold – af alle hold får en præmie – samt at bedste breddehold får kr. 500,-.  Dette forslag blev vedtaget. Det fastholdes at der ikke ydes rejsetilskud. Såfremt et hold – bredde eller elite, der har kvalificeret sig vælger at stille op i seniorrækken gives pladsen videre.

BjS udformer tekst til reglement til fremlæggelse på hovedkredsmødet i 2017.

  4.       Medlemshvervemøde i Randers onsdag d 14. september.

Tænketanken indbyder til et medlemshvervemøde, hvor der vil blive givet en række input til konkrete tiltag som klubberne kan foretage sig. Alle klubbers formænd i hovedkredsen sammen med klubberne fra 6. og 9 HK er inviteret og opfordres til at møde op og sende stedfortræder såfremt formanden er forhindret. BeS foretager koordinering af kørsel blandt de deltagende klubber og hovedkredsen dækker udgiften til fællestransport. 

  5.       Aalborg Skakforenings medvirken i medlemskampagnen via facebook.

  BjS har deltaget i møde for en række pilotklubber omkring brug af sociale medier. Det stammer oprindelig fra Sune Berg Hansens forslag om at ”opruste” på FB. Jacob Aabling er koordinator og laver alle opslag på FB og koordinerer det for de forskellige klubber i pilotklubberne. Klubberne forpligter sig, som en del af projektet, til at udbyde 10 gange træning/undervisning til nye spillere. I Aalborg Skakforening laves introerne udenfor klubben men hvor de naturligvis opfordres til at komme ned i klubben og snuse til den ”rigtige skak”. Der var en mere generel drøftelse af hvilke muligheder klubberne har for at markedsføre sig på de sociale medier.

  6.       Meddelelser bordet rundt .

JR fortalte at Sæby har fået nyt spillested på Sæbygård Skoleafdeling. AH orienterede om optakten til årets holdturnering i hovedkredsen. BeS orienterede om Larsens Mindeturnering. Der er allerede nu god tilslutning og der er positive forventninger. Der er lavet en hurtigturnering i umiddelbar tilknytning til turneringen. Kort snak om juniorer og instruktørtræning. BjS har modtaget en henvendelse fra Dansk Skoleidrætsforbund ang. at arrangere skak i forbindelse med Skoleidrætsdagen i kildeparken og det var en stor succes. Vi håber på en videreførsel.

AH orienterede om de aktiviteter der påtænkes i forbindelse med DGI’s landsstævne i 2017. Man har valgt ikke at blive en del af det kommunale initiativ men man sørger for en stor synlighed omkring klubben. BeS fortalte at man i forbindelse med divisionsskakken i denne sæson vil afvikle hjemmebanekampe i det gamle Nørresundby Rådhus pga. udfordringer med det almindelige spillested.

7.       Eventuelt

Næste møde er den 8/2-2017.

                                                                                                  Referent: CJ


   Referat af bestyrelsesmøde i 7. hovedkreds onsdag d. 3. februar kl. 19.30 hos Bjarne Sønderstrup                 

Deltagere: Bent Sørensen (BeS), Bjarne Sønderstrup (BjS), Jens Riis (JR), Arne Hove (AR) og Claus Jacobsen (CA)                                               

Reglement for pokalturneringen.

BeS havde lavet et udkast, der blev diskuteret. Det præciseres at holdinddelingen er som den der anvendes i den landsfinalen med den modifikation at vi kun opererer med en seniorgruppe (50+). Det besluttedes at vi spiller i en samlet række i kredsen og at der er en præmie til bedste hold i grupperne junior, elite, bredde og senior (50+). Et juniorhold får præmie uanset antal juniorhold i kredsens pokalturnering mens der i de øvrige grupper kræves minimum to hold for at der kan vindes en præmie. I hovedkredsens pokalturnering følger vi hovedkredsens almindelige reglement også for så vidt angår regler omkring mobiltelefoner.

Indkaldelse til hovedkredsmødet.

BeS havde udsendt dagsorden til hovedkredsmødet. JR udarbejder og udsender indbydelse. I forhold til dagsordenen anføres under pkt. 9 at Kristen Jensen ikke modtager genvalg. Under pkt. 10 anføres bestyrelsens forslag til datoer for holdturneringen. Under pkt. 12 anføres bestyrelsens forslag, der er Aalborg. Under pkt. 13 foreslås den 26. marts 2017.

Regnskab og budget.

JR havde udsendt bilag. Jf. beslutningen i pkt. 1 slettes posten om kørselstilskud til pokalturnering og flyttes op under præmier.

HB mødet i november .

BjS refererede kort fra HB mødet den 29. november. BjS refererede kort omkring snakken om sekretariat.

HB mødet i februar.

BeS deltager. BeS foreslog at der skal afholdes visionsseminarer i forbindelse med Påsken. Der var en bred diskussion om behov for en sekretariatsfunktion.

Nordjysk Grand Prix.

BeS foreslår, vi bruger en betænkningstid med tillægstid. JR mener ikke at der bør benyttes tillægstid til hurtigskak. Der er et par praktiske forbehold. JR rejste spørgsmålet omkring om der er nok ure i de enkelte klubber. BjS og CA havde et forbehold om, hvorvidt der er nok teknisk ekspertise i de enkelte klubber til at stille ure og administrere de praktiske detaljer. Det blev besluttet at fortsætte som hidtil.   JR foreslår til hovedkredsmødet at der ændres på reglementet for Grand Prix turneringen så spillere i den samlede stilling skal indgå med deres startratingtal. BeS tilretter det udsendte forslag til hovedkredsmødet.

Indstillinger til hæderstegn og initiativpræmie.

Forskellige emner blev drøftet. JR laver indstilling til initiativprisen. BeS sørger for indstilling til hæderstegnet.

Næste møde.

Der fastlægges ikke ny dato men BeS vurderer om der er behov for at vi afholder et kort formøde til hovedkredsmødet kl. 9.00.

Eventuelt

Kort snak om juniorinitiativer. En ide om turneringer på et tidspunkt på dagen, der kunne muliggøre deltagelse af både juniorer og seniorer.

Referent: CA


Referat af bestyrelsesmøde den 26. august 2015                                                  

Deltagere: Bent Sørensen, Bjarne Sønderstrup, Jens Riis, Arne Hove og Claus Jacobsen
1. Valg af sekretær.
CJ valgt
2. HB’s dagsorden d 30.
Der blev kort diskuteret, hvilke papirer fra HB mv. der udsendes. BeS orienterer sig i alt og udsender alle papirer, evt. med en kommentar om "specielt relevant" læsning. Kort snak om sammenlægningen imellem 4. og 5. hovedkreds til "Sydjysk Hovedkreds" og lidt mere generelt om de udfordringer der ligger i de lange afstande. Snak om medlemstallene og muligheden for at rekruttere specielt børn og unge. BeS fortalte at der har været stor succes i Nørresundby med åbne torsdage hen over sommeren, hvor dem der har haft lyst har kunne dukke op og spille. JR spurgte ind til "Yes2chess" – projeket og BjS og BeS orienterede kort. Y2C er et kommercielt foretagende men det er dejligt at Køge Skakklub var villig til at afprøve konceptet.
3. Holdturneringen 15-16.
a) Divisionsturneringen
Ingen kommentarer
b) 7. HK Arne fortæller
Det tyder på et godt år for holdturneringen. Vi håber på en ny klub i Brønderslev med evt. deltagelse og ligeledes har Frederikshavn meldt ud at de stiller med et hold

AH skal på kursus den 12 – 13 september. Hovedkredsen bevilliger transport og overnatning efter de sædvanlige retningslinier. AH har sat frister på for aflevering af hold og styrkelister til klubberne. AH mangler stadig afklaring på om han skal indtaste resultater eller om det fortsætter som i det gamle system.
4. Pokalturneringen.
Vi har tidligere besluttet, at vi skulle se på reglementet.
Tidspunktet er angivet til april måned. Lidt ufleksibelt. Kun i 2016 overholder vi det.
Betænkningstid. Jeg foreslår den tid, der anvendes ved finalestævnet.
Elite og breddehold spiller nu i samme række. Jeg foreslår, at senior50+ og senior65+ også deltager. Og juniorhold, hvis der er interesserede.

De regler der står i øjeblikket er meget stift formuleret og harmonerer ofte dårligt med virkeligheden. Det bedste breddehold – udvælges nu ud fra et handicapsystem. BeS synes at det seniorhold vi sender afsted også skal kunne modtage rejsegodtgørelse. Rejsetilskuddet udbetales naturligvis kun hvis holdet tager afsted.

BeS mener at der skal kåres en kredsvinder indenfor alle de 5 grupper der spilles i. BjS – der kan ikke vindes to præmier.

BeS og BjS sætter sig inden næste møde og udarbejder et nyt reglement til erstatning af de nuværende. Emner til overvejelse, der bl.a. andet skal tages stilling til er om hvorvidt der skal kåres en vinder i alle fem grupper uanset antal hold i den enkelte gruppes og skal de have præmie. Skal der fortsat anvendes handicapregler og skal disse evt. ændres.

Nyt navn? 4. og 5. HK er gået sammen under navnet Sydjysk Hovedkreds. Skal vi hedde Nordjysk Hovedkreds? Hovedkredsmødet bestemmer.

Vi bringer det i forslag til hovedkredsmødet til drøftelse og evt. vedtagelse.
5. Meddelelser bordet rundt.
Kurset den 30/8 har hidtil tre tilmeldte – to fra Nibe og en fra Tranum. CJ følger op i forhold il Skørping

AH er blevet formand i Nørresundby Skakklub.

Simultan med Curt Hansen og de øvrige arrangementer til Tall Ship var en stor succes. Der var generelt stor interesse fra forbipasserende.

Diplomet til Allan Eriksen overrækkes ved førstkommende Grand Prix turnering, hvor han deltager.

Dansk Skaksalg er kommet til Nordjylland med Ole Knudsens overtagelse af driften.
6. Nye klubber på vej?
Vi håber på en ny klub i Brønderslev, med evt. deltagelse og ligeledes har Frederikshavn meldt ud at de stiller med et hold. Endvidere blev situationen i Løkken vendt. Der var enighed om at vi vil se positivt på evt. ansøgninger fra klubber under opstart.
7. Eventuelt
Vi bevilliger kr. 2.000,- til JGP-turneringen. Bjarne Søndergaard modtager tilsagnsskrivelse

Vi drøftede muligheden af et event omkring Fischer filmen. BjS arbejder videre med det.

Næste møde bliver den 3. februar




Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 11.03.2015

Til stede var Bent Sørensen, Bjarne Sønderstrup, Arne Hove, Jens Riis og Hans Andersen. Mødet foregik hos førstnævnte.

Bestyrelsen foreslår på det kommende hovedkredsmøde en del ændringer af grand prix-reglementet. Ændringerne blev drøftet på mødet. Med det nye reglement sker følgende:

ratingtallene ændres fra den ene hurtigturnering til den næste (DSU´s tal for hurtigskak benyttes, hvilket måske på længere sigt kan medføre betaling for rating af turneringerne); indledningsvis bruges det aktuelle hurtigskakratingtal, eller hvis et sådant ikke findes, det aktuelle ratingtal.

arrangørerne kan frit inddele de fremmødte spillere, idet den nye formulering herom foreslås at blive "Der spilles alle mod alle eller Monrad i grupper inddelt i ratingorden. Alle M-spillere skal spille i den øverste gruppe".

arrangørerne indberetter de enkelte turneringer via DSU´s turneringssystem.

Præmier i det samtlige grand prix-system uddeles efter det afsluttende ratingtal.

Generelt assisterer JR turneringsledere med indberetningerne, hvis der opstår problemer.

JR havde udformet et forslag til hovedkredsmødet om lempelse af mobiltelefonreglerne i den lokale holdturnering, således at en afsløret mobiltelefon ikke nødvendigvis medfører tab af partiet. Forslaget fremsættes på hovedkredsmødet.

Hovedkredsmødet d. 22.03 blev forberedt. BSp foreslås som dirigent. - HA går af som bestyrelsesmedlem, og Skørping Skakklub forventes at opstille en anden kandidat i stedet på mødet. Derudover er JR og AH på valg.

Følgende forslag fremlægges på hovedkredsmødet: 1) ændring af reglerne om noteringspligt, 2) ændring af starttidspunktet for holdkampe til kl. 19.00, 3) ændring af reglerne om brug af mobiltelefon i holdturneringen (se ovenfor), 4) ændring af reglerne i den lokale grand prix-turnering (se ovenfor), 5) forslag fra Hjallerup Skakklub om fælles afslutning også i A- og B-grupperne.

Pokalturneringen næste år foreslås lagt lørdag d. 02.04.2016, hovedkredsens holdturnering placeret i ugerne 44, 46, 48, 2, 5, 9 og 11 som sædvanligt og hovedkredsmødet placeret søndag d. 20.03.2016.

JR udsender dagsorden, formandsberetning og øvrige bilag på mail til alle klubber, som selv forventes at udskrive papirerne.

BSp refererede fra det seneste møde i DSU´s hovedbestyrelse. Her blev der vedtaget nye regler om ratingbonus, som gør det lettere at avancere hurtigt opad i systemet. – Det blev endvidere vedtaget, at en spiller fremover skal sige fra på forhånd, hvis han ikke ønsker en turnering i udlandet DK-ratet. På foranledning af et forslag fra BSø blev det vedtaget, at divisions-TL fremover skal tage hensyn til at placere kampe mellem to hold med stor indbyrdes afstand fornuftigt. På mødet blev det endvidere oplyst, at DSU´s formand, Lars Bech Hansen, på et tidspunkt havde overvejet at trække sig tilbage, men nu havde valgt at fortsætte.

Efter hb-mødet, som foregik d. 08.02.15, havde Lars Bech Hansen d. 02.03.2015 meddelt, at han trækker sig som DSU-formand. Tom Skovgaard trækker sig også fra sit virke, og Thomas Vestergaard har fået fuldtidsjob andetsteds. Kort efter meddelte Poul Jacobsen, at han med støtte fra René Christensen og Aage Olsen er formandskandidat på delegeretmødet i påsken i Svendborg. På mødet drøftede man, om der er oplagte kandidater fra Nordjylland til poster i DSU, men man fandt ikke umiddelbart frem til nogen. – Da man må imødese, at der vil blive taget vigtige beslutninger på det kommende delegeretmøde, er det vigtigt, at vi er repræsenteret bedst muligt i Svendborg. På hovedkredsmødet d. 22.03 kan fuldmagter derfor gives fra klubrepræsentanter, som ikke skal til Svendborg, til andre, som skal derover. – DSU afholder afskedsreception for Bjørn Laursen i forbindelse med DM i skak, og her giver hovedkredsen en gave.

BSø og BSp orienterede om sommerens Tall Ships Race, som foregår i dagene 01.08 – 04.08 på Aalborg Havn. Sammen med Aalborg Event og skoleskakken i Nordjylland arrangeres skak af forskellig slags i disse dage. Forskellige muligheder blev bragt på bane, men beslutningerne tages senere. Det er vigtigt, at stort set alt er planlagt på et tidligt tidspunkt, da sommerferien ellers let kan komme i vejen.

Foreslåede transport- og opholdsbevillinger til BSø, som repræsenterer 7. hk ved påskens møder i Svendborg, blev givet, og det samme gælder bevillinger til hovedkredsens modtager af DSU´s hæderstegn.



Referat fra 7. hovedkreds´ bestyrelsesmøde d. 28.01.15

Hele bestyrelsen, dvs. Jens Riis, Arne Hove, Hans Andersen, Bent Sørensen og Bjarne Sønderstrup deltog i mødet, som foregik hos sidstnævnte.

JR forelagde det reviderede og underskrevne regnskab for 2014, som underviser et negativt resultat på 12.844 kr. Årsagen er underskudsgarantien i forbindelse med indkøb af elektroniske skakbrætter i løbet af året. – På budgettet for 2015 besluttede man at forhøje beløbet til deltagelse i DSU-møder, hvorefter budgetforslaget nu udviser et plus på 2.910 kr. Heri er forudsat uændret kontingent. Der budgetteres kun med økonomisk støtte til de lokale grand prix- og junior grand prix-turneringer. -Regnskab og budget behandles på det kommende hovedkredsmøde, som foregår søndag d. 22.03 i Nørresundby.

BjS deltager i hb-mødet d. 08.02 isf BeS, som er forhindret i at deltage.

AH fortalte om den lokale holdturnering, som kom meget dårligt ud af starthullerne, da turneringssystemet ikke fungerede indtil december. I den mellemliggende tid foregik kommunikationen mellem AH og klubberne på mail. I december blev DSU´s divisionssystem imidlertid installeret, og det har siden virket særdeles tilfredsstillende. Der var lidt usikkerhed om, hvorvidt holdturneringen er elo-ratet; dette undersøges nærmere af AH.

Man besluttede at køre videre med det lokale pokalstævne i Aalborg, selv om tilslutningen har været beskeden i de senere år. Desuden vedtog man, at ikke-udnyttet rejsetilskud til DSU´s pokalfinalestævne går videre det bedstplacerede hold nedenunder, som ønsker at gøre brug af det.

BjS indsender et forslag et forslag til hb om ændring af divisionsturneringen, således at kampe mellem klubber, hvis indbyrdes afstand er mere end 200 km, afvikles på et neutralt spillested. Dette må gerne være et sted, hvor der i forvejen spilles divisionsskak på samme tidspunkt. Forslaget gælder 1. division, gruppe 2. 7.hk´s bestyrelse bakker op om forslaget.

DSU´s afskedigelse af Bjørn Laursen blev drøftet, og bestyrelsen fandt ikke, at den skete på en hensigtsmæssig måde.

JR sender mails til klubberne med indkaldelse til hovedkredsmødet, lige som han lægger indkaldelsen ind på hjemmesiden. BeS kontakter de kandidater, der er på valg på hovedkredsmødet, for at sikre sig, at de er interesserede i at blive genvalgt. – Efter hovedkredsmødet afholdes en generalforsamling i Team Nordjylland, hvor foreningen nedlægges endeligt.

Til hovedkredsmødet indstiller bestyrelsen en person til DSU´s hæderstegn og en klub til DSU´s initiativpræmie. Det blev besluttet, hvem man vil indstille.

Der er Tall Ships Race på Aalborg Havn i dagene lørdag d. 01.08 tom tirsdag d. 04.08. BeS og BjS er i kontakt med Aalborg Event om sagen. I fællesskab – og også gerne sammen med skoleskakken i Nordjylland, som HA kontakter – arrangeres der kæmpeskak, hurtigskak, lynskak m.v. i havneområdet. BeS og BjS orienterer løbende.

Det næste bestyrelsesmøde var oprindelig fastsat til onsdag d. 11.03. Afhængigt af, hvilke forslag der indkommer, aflyses det muligvis eller ændres til et formøde søndag d. 22.03. BeS orienterer resten af bestyrelsen herom på et senere tidspunkt.

I Frederikshavn Skakklub er der øget aktivitet, så klubben synes på vej fremad.

En billedkavalkade med ca. 250 billeder om Aalborg Skakforenings historie er nu tilgængelig for alle på klubbens hjemmeside.

AH udarbejder et forslag til ændring af hovedkredsens turneringsreglement hvad angår handicappedes tidstildeling. Årsagen er ændringen af de almindelige regler herom i 2014.

Der kan ikke længere indsættes en reserve efter ½ time i holdkampene i 7. hovedkreds.

JR fortalte, at de fleste – men ikke alle – lokale klubber nu kan bruge det nye administrationssystem. Færre har benyttet sig af det nye turneringssystem, men det ser ud til, at man langsomt kommer på omgangshøjde rundt omkring.

HA sørger for, at alle hovedkredsbestyrelsens medlemmer fremover får tilsendt resultater, stillinger, program og mødereferater fra den nordjyske junior grand prix-forening.

HA, referent



Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 27.08.14

Til stede var Arne Hove, Jens Riis, Bjarne Sønderstrup, Hans Andersen og Bent Sørensen. Mødet foregik hos sidstnævnte.

BS skal søndag d. 31.08 til hb-møde i Svendborg. Han refererer herfra på næste 7.hk-møde. På mødet vil BS bringe frem, at vi i flere år ikke har modtaget refusion for enkeltmedlemmer af DSU bosiddende i Nordjylland, og at Nørresundby ikke har modtaget rejserefusion for sidste divisionsturnering. – Der er indtil nu ikke blevet informeret om den kommende divisionsturnering, men det forventes at ske på hb-mødet.

BS og HA refererede fra et nyligt skoleskakmøde i Nordjyllandskredsen. Emnet blev drøftet godt igennem, og man var enige om, at den store hurdle er skoleskakspillernes overgang til at blive klubspillere. Denne foregår lettere, hvis klubben har en nær kontakt til en eller flere lokale skoler. – Netop i år er der nok større chance for at komme ind i skolerne med skak, da det er en aktivitet, som passer godt til den nyindførte "understøttende" undervisning.

DSU´s nye kartoteks- og turneringssystem er så småt ved at fungere. Alle interesserede i de nordjyske klubber – typisk kassererne – kan få et kursus i at betjene kartoteksdelen ved at kontakte Jens Riis, som så instruerer pr. mail. DSU har meddelt, at turneringsdelen ventes at virke fra omkring 01.01.2015. Når systemet virker, vil hovedkredsen afholde et kursus i brugen, hvis det skønnes nødvendigt.

Det blev diskuteret, hvilke lokale turneringer, som skal have økonomisk støtte fra hovedkredsen, lige som man drøftede, hvad støttekriterierne egentlig er. På næste møde, hvor der bl.a. skal udarbejdes budget for 2015 tages sagen op igen, idet man til den tid forsøger at afklare retningslinjerne på området.

AH har for kort tid siden udsendt invitation til den kommende holdturnering. Tilmeldingsfristen er 30.09.2014. – I holdturneringen gælder de nye skakregler vedtaget af FIDE med virkning fra 01.07.2014, og det betyder, at det ikke er tilladt at medbringe mobiltelefon på spillestedet. Ligeledes betyder den nye §8.1e (se Skakbladet, nr. 3/2014, side 47), at hovedkredsens paragraf hidtidige paragraf om manglende notation udgår, og at den erstattes af ovennævnte §8.1e.

Pensionister i skaklige forstand er personer over 65 år og førtidspensionister. De første registreres automatisk via deres fødselsdag. Andre førtidspensionister meddeles til Jens Riis, som så vil sørge for, at klubberne kun betaler pensionistkontingent for disse spillere.

Skørping Skakklub indbyder til 70 års-jubilæumsaften med Allan Stig Rasmussen d. 03.10 og til 11. Løvfaldsturnering d. 10., 11. og 12. oktober. – Nørresundby og Aalborg inviterer til Larsen Mindeturnering i uge 42. - BS og HA arbejder videre med at etablere et skakarrangement i Aalborg Storcenter. –Et fast kæmpeskakspil er nu stillet op i Aalborg Lufthavn. – De 10 elektroniske ure benyttes ved den igangværende Aalborg Byturnering.

Næste møde foregår hos BS onsdag d. 28.01.2015 kl. 19.30.

HA, referent.


 

Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 14.05.2014

Til stede var Bent Sørensen, Arne Hove, Jens Riis, Hans Andersen og Bjarne Sønderstrup. Mødet foregik hos sidstnævnte.

Arbejdsopgaverne blandt de ovenstående blev for det kommende år fordelt således:

BSn: medlem af hb, repræsenterer 7. hk. udadtil, indkalder til møder

HA: sekretær, skriver mødereferater

BSp: arrangerer hovedkredsens pokalturnering, ungdomsleder

JR: webmaster, står for grand prix-turneringen, kasserer, kartoteksfører, tager sig af ansøgninger om støtte til juniorinstruktører

AH: leder holdturneringen

Der var enighed om, at vi skal prøve på at blive mere aktive hvad angår ungdomsaktiviteter.

Man besluttede at afholde et kursus i brugen af DSU´s nye turnerings- og kartotekssystem en onsdag aften i september. JR bliver kursusleder og kommer med et udspil til datoen.

DM i Rebild var blevet rost fra alle sider. – Skaksalget går nu godt – ikke mindst takket den ulønnede indsats fra flere af lederne i DSU. – Delegeretmødet var særdeles fredeligt. Her blev man orienteret om, at DSU har afsat yderligere 129.000 kr. til turnerings- og kartotekssystemet. I 7. hk. kunne man ønske sig, at det fremstår tydeligere, hvad det egentlig er, vi kræver af det. – Brian Lorenzen er blevet ny divisionsleder.

I dagene 20. – 22. juni arrangeres Aalborg Regatta på havnen i Aalborg. Lørdag d. 21.06 afvikles der en kæmpeskakturnering med 16 deltagere. BSp sender indbydelse ud til alle nordjyske klubber. BSp, BSø og HA er til stede ved turneringen. – Søndag d. 22.06 er der skakarrangement med Louise Højen fra Dansk Skole Skak.

Nørresundby Skakklub havde ansøgt om et tilskud til Larsens Nordjyske Mindeturnering i oktober på 200 kr. pr. lokal spiller (tilmeldingsgebyret er på 500 kr.). Det blev ikke godkendt af bestyrelsen; i stedet vedtog man et samlet tilskud på 2000 kr. til turneringen. – I forbindelse med snakken blev det besluttet at tage hovedkredsens støtte til diverse turneringer op på et senere møde.

Chess House i Aarhus havde ansøgt 7. hk. om et støttemedlemsskab på 400 kr. Det blev afslået.

Man fik en længere diskussion om, hvordan vi får unge spillere tilknyttet de lokale klubber. I første omgang blev det vedtaget, at invitationen til næste sæsons Junior Grand Prix sendes til alle skoler, hvor der spilles skoleskak. Ligeledes blev det besluttet at invitere skoleskakkens lokale leder, Louise Højen, med til næste bestyrelsesmøde i 7. hk. Generelt ønskes et tættere samarbejde med skoleskakken i Nordjylland.

De 3 kommende møder blev fastsat til onsdagene 27.08, 28.01 og 11.03. Næste møde, som begynder kl. 19.30, foregår hos BSø.

BSø tjekker af med Merete Hoffmann, om hun er vidende om, at hun blev valgt til suppleant på sidste hovedkredsmøde.

HA, referent




Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 19.03.2014

Til stede var Bjarne Sønderstrup, Jens Riis, Arne Hove samt Hans Andersen. Mødet foregik hos førstnævnte.

Dagsordenen for hovedkredsmødet d. 23.03.2014 blev forberedt og færdiggjort.

Næste møde, hvor bl.a. den kommende bestyrelse konstituerer sig, kommer til at foregå på en onsdag kort efter påske. Datoen fastsættes først senere.

Hans Andersen, referent.




Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 22.01.14

Til stede var Jens Riis, Arne Hove, Hans Andersen og Bjarne Sønderstrup. Mødet foregik hos sidstnævnte. – Søren Thomsen meldte afbud.

JR fremlagde regnskabet for 2013 og budgettet for 2014. Regnskabet udviste et overskud på 5.450 kr. mod forventet 525 kr. Årsagen til det noget større overskud var primært lavere udgifter til ungdomsstøtte og ungdomsaktiviteter end budgetteret. – Foreningens formue er herefter 77.641,03 kr., en formue JR fandt rigeligt stor. – JR´s forslag til budget for 2014 blev ændret på et enkelt punkt, idet der afsættes 2000 kr. til DM-støtte. Herefter budgetteres der med et årsoverskud på 3.985 kr.

Team Nordjyllands regnskab for 2013 blev også gennemgået. Foreningens formue er nu på 6.048,54 kr. De tilstedeværende besluttede, at man i 2014 vil bruge resten af pengene med henblik på en endelig afvikling af Team Nordjylland. Det sker ved at give 1000 kr. til Nordjyllands Grand Prix-turnering, 1000 kr. til Aalborg Byturnering, 2000 kr. til Nørresundbys Larsen-turnering og restbeløbet til det kommende DM.

BS refererede fra HB-mødet d. 01.12.13. Vigtigst var det, at der fortsat er en del problemer med indførelsen af det nye turnerings- og kartotekssystem. – Dette problem står også på dagsordenen for det næste hb-møde d. 02.02.14, bestyrelsen gennemgik hele dagsordenen. - Stemningen på mødet var i øvrigt fin.

AH redegjorde for sit forslag om at ændre hovedkredsens holdturnerings betænkningstid til 1 t 45 minutter til 40 træk og ekstra 15 minutter + opsparet tid til resten af partiet. Vedtages det på hovedkredsmødet, kan partierne fra holdturneringen elo-rates fra næste sæson.

Svend Aage Sørensen, Nørresundby foreslår på hovedkredsmødet at ændre ratinggrænserne i hovedkredsens grand prix-reglement. Alle tilstedeværende gik ind for forslaget.

Bestyrelsen besluttede at foreslå Bent Sørensen, Nørresundby som fremtidig formand for hovedkredsen på det kommende hovedkredsmøde.

Der blev vedtaget indstillinger til DSU´s hæderstegn og til DSU´s initiativpræmie.

JR indkalder til det kommende hovedkredsmøde, som foregår i Nørresundby Skakklubs lokaler søndag den 30.03.2014 kl. 10.00. – JR oplyste, at han ikke selv kan være til stede på mødet pga. ferie.

Næste bestyrelsesmøde foregår hos BS onsdag den 19.03 kl. 19.30.



Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 30.10.13

Til stede var Bjarne Sønderstrup, Arne Hove, Jens Riis, Hans Andersen samt Søren Thomsen fra Aarsnibe. Mødet foregik hos førstnævnte. Sidstnævnte var indkaldt som suppleant. Formanden, Christian Grubert, var ikke til stede.

Den hidtidige formand, CG, ønsker ikke at fortsætte på posten. ST indtræder derfor med øjeblikkelig virkning i hovedkredsbestyrelsen. BS registreres som "fungerende formand for hovedkredsbestyrelsen".

BS deltager som repræsentant for 7. hovedkreds på hb-mødet d. 30.11 – 01.12 (muligvis kun d. 01.12, hvis der kun står brainstorm på dagsordenen for d. 30.11). AH deltager på samme måde som repræsentant for 7. hovedkreds på hb-mødet d. 02.02.14.

JR ajourfører bestyrelsesforholdene på nettet.

Ansøgninger om tildeling af juniorstøtte behandles fremover af JR.

Næste bestyrelsesmøde foregår hos BS onsdag den 22.01.14 kl. 19.30.

 

Hans Andersen, referent.




Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 21.08.13

Til stede var hele bestyrelsen, Christian Grubert, Jens Riis, Arne Hove, Hans Andersen og Bjarne Sønderstrup. Mødet foregik hos sidstnævnte.

Skakkalenderen for den følgende sæson blev gennemgået. Pokalstævnet er som en nyskabelse flyttet til om foråret, nemlig lørdag den 22.03.14. – Der opstod debat om, hvordan der sættes datoer på grand prix-turneringerne. Fremover er det JR, der koordinerer grand prix-kalenderen, og det er ham man skal henvende sig til vedr. disse turneringer.

Fra hb-mødet d. 18.08 kunne CG meddele, at Tim Bjerre, Horsens nu er ulønnet leder af Dansk Skaksalg. Der er nu kommet styr på sagerne, hvilket især vil sige vareudvalg, lagerstyring og indkøbspolitik. 7. hk. laver et link til skaksalget på hovedkredsens hjemmeside.

Det blev besluttet af hb ikke at sende et hold til U20-VM i Tyrkiet, da spillestedet ligger meget tæt på grænsen til Syrien.

Fra 01.01.14 indfører DSU rating i lynskak og i hurtigskak. Ratingafgiften vil blive 10 kr.

Michael Nielsen er ved at omlægge unionens kartoteksystem. Resultaterne er ifølge JR særdeles gode. På længere sigt skal klubberne selv – og ikke altså ikke hovedkredsens kartoteksfører – stå for ændringer i medlemskartoteket. – Selv om kartoteket fungerer fint, har der været betydelige problemer med at få ratingsystemet til at køre tilsvarende godt. Selve ratingen er der ikke problemer med, men det kniber med formidlingen af de aktuelle tal, som har været yderst svære at finde sommeren igennem.

Det bliver nu gratis at være netmedlem af DSU.

DSU er på vej med et landsdækkende junior grand prix-system. Der spilles først i regionale stævner og derefter i et centralt finalestævne. Det er planen både at spille individuelt og i hold, men alt ligger ikke færdigt endnu.

"Aalborg Regatta" med bl.a. åbent mesterskab i friluftsskak var en stor succes med stærke deltagere og en veloplagt Per Andreasen som kommentator. Der var masser af interesserede tilskuere. Arrangementet er kommet for at blive, men skoleskakken skal også med.

Derimod var "Aktiv Sommer" på Nordkraft skakligt noget af en fuser – især pga. manglende information fra arrangørernes side. Der er håb om, at det kan gentages i en langt bedre version til næste år.

JR påtalte, at Aars Skoleskak har måttet vente for længe på deres ansøgning om økonomisk støtte til aktiviteterne i vinteren 2012 – 2013. CG ordner sagen.

Det ser ud til, at DM 2014 kommer til at foregå på Hotel Comwell i Rebild med Aalborg og Skørping skakklubber som arrangører. DSU har dog ikke endeligt godkendt hotellets udspil endnu, og i så fald kan Hotel Hvide Hus i Aalborg komme på tale. En afgørelse ventes at falde ganske snart. – Hovedkredsens klubber forventes i nødvendigt omfang at bidrage med materiel og turneringsledere. De arrangerende klubber forventes at kunne stille med tilstrækkeligt mange folk til at klare resten. Der satses på direkte transmission fra de øverste grupper og meget hurtig formidling af samtlige partier i turneringen. Flere yderst erfarne nøglepersoner fra DSU har lovet at være til stede under DM.

JR anmodede om hurtigere aflevering af bilag på rejseudgifter.

Til slut opstod der en længere debat om vore repræsentanters optræden på fx hb-møder. Det er vigtigt, at vi i hovedkredsen "har klædt den udsendte medarbejder godt på" og at han tydeligt og loyalt viderebringer hovedkredsbestyrelsens synspunkter. Det kan også være nyttigt at tale med andre hb-medlemmer forud for møderne og evt. at opbygge taktiske og/eller strategiske alliancer.

Næste møde foregår hos BS onsdag den 22.01.14.

 

HA, referent




Referat af bestyrelsesmøde i 7. HK den 13.03.13

Til stede var Arne Hove, Jens Riis, Christian Grubert, Hans Andersen og Bjarne Sønderstrup. Mødet foregik hos sidstnævnte.

Først blev dagsordenen for hovedkredsmødet d. 17.03.13 gennemgået. BS foreslås som dirigent. – Bent Sørensen og Nørresundby Skakklub foreslås til henholdsvis hæderstegn og initiativpræmie. – Holdturneringen foreslås placeret i de samme uger som i denne sæson, dvs. 44 – 46 – 48 – 2 – 5 – 9 – 11. Sidste runde i mesterrækken foreslås placeret i Aalborg d. 11.03.14. – Pokalstævnet foreslås placeret d. 22.03.14, dels fordi den nuværende placering ikke har medført deltagelse af mange hold, og dels fordi det føles mere naturligt, at der kun går et kort stykke tid mellem kvalifikationsstævnet og selve det landsdækkende finalestævne på Fyn, som normalt spilles i maj. – Efter hovedkredsmødet afholdes en kort generalforsamling i Team Nordjylland.

Det er blevet foreslået, at der ændres i det danske ratingsystem, specielt at gennemsnitsmetoden afskaffes, og dels at der ikke af rundes i ratingtallene. Bestyrelsen er imod denne ændring, bl.a. fordi de nuværende programmer til ratingberegning nok ikke vil kunne ændres på nogen simpel måde og fordi en anden metode sikkert kun vil medføre mikroskopiske ændringer i ratingberegningerne.

Der er indkommet tanker om, at de nordjyske grand prix´er altid afvikles i én stor gruppe. Bestyrelsen går ikke ind herfor, men ønsker i stedet at fastholde den nuværende ordning, hvor den arrangerende klub beslutter inddelingen, idet den stadig skal følge de udstukne retningslinjer.

Herpå fulgte en længere snak om de påtænkte ændringer af divisionsturneringen, specielt introduktionen af kvalifikationsgrupper. Tanken er så videre, at hold kun kan rykke op i divisionssystemet ved at vinde en sådan kvalifikationsgruppe og altså ikke længere ved at vinde en lokal mesterrække. 7. hk.´s bestyrelse er stærkt imod en sådan ændring, og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer agter derfor at tilslutte sig 9. hk.´s tanker herom og at stemme imod disse nye tanker på delegeretmødet i påsken. Det er vigtigt at opfordre de lokale klubber, der ikke er repræsenteret på delegeretmødet, til at give fuldmagt til andre formænd m.v. for at forhindre forslaget i at blive vedtaget. Det er CG´s opfattelse, at stemningen i hb er omtrent fifty-fifty.

Dansk Skaksalg har været og er nok også i økonomiske vanskeligheder. CG meddelte, at han synes, at han er ret dårligt informeret om, hvad der faktisk er sket og sker i skaksalget.

JR gik ind for et forslag om at nedbringe antallet af spillere på mesterrækkehold fra 6 til 4. Efter nogen debat blev man enige om at lade de lokale klubber og medlemmer diskutere spørgsmålet for derefter evt. at fremsætte forslaget på hovedkredsmødet i marts 2014.

BS og Bent Sørensen har været til møde med Aalborg Events om skaklige indslag ved ”Aalborg Regatta”, som foregår i dagene 21.06 – 23.06 og ”Aktiv Sommer” som foregår 01.07 – 05.07. CG deltager derudover i det næste møde med Aalborg Events, som foregår i nærmeste fremtid. Regattaen foregår ved Limfjorden og ”Aktiv Sommer” i Nordkraft.

Næste møde foregår hos BS onsdag d. 21.08 kl. 19.30.

HA, referent



Bestyrelsesmøde d. 7/1-2013.

Deltagere: Jens Riis, Bjarne Sønderstrup, Arne Hove og Christian Grubert. Der var afbud fra Hans Andersen. Mødet foregik hos Bjarne Sønderstrup.

Første punkt på dagsordenen var en gennemgang af regnskab og budget ved Jens Riis. Regnskabet viser et overskud på 2650 kr. En af årsagerne til det er at der i år ikke er afholdt Juniorhold-DM. Derimod har 7.hk i år afholdt turneringslederkursus med tilhørende udgifter. Budgettet for 2013 blev kort gennemgået. Der regnes med uændret kontingent. Medlemstallet for 7.hk er stort set uændret. Det blev også drøftet om vi kunne anvende nogle af vores juniormidler bedre blandt andet ved at afvikle arrangementer i f.eks. Nordkraft. Der blev ikke truffet nogen beslutning, men det er noget vi vil gå videre med.

Herefter gennemgik CG de vigtigste ting fra sidste HB-møde. Der blev bl.a. redegjort for situationen i Dansk Skaksalg, hvor FU har været nødt til at overtage skaksalget indtil der bliver fundet en mere permanent, tilfredsstillende løsning. Det mest sprængfarlige var dog oplægget omkring en ny holdturnering hvor alle hold kan melde sig til en national 3.division med oprykning til 2.division. Pointen bag forslaget er at alle spillere har mulighed for at spille i både den lokale og den regionale holdturnering. I bestyrelsen er vi dog meget skeptiske og er bange for at det vil ødelægge den lokale holdturnering. Desuden er der mange uafklarede spørgsmål om hvordan det rent praktisk skulle foregå.

Derefter blev der foreslået kandidater til hæderstegn og initiativpræmie. Der var i bestyrelsen enighed herom.

Næste møde er d.6/3-2013




Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 26.09.12

Til stede var hele bestyrelsen, nemlig Christian Grubert, Bjarne Sønderstrup, Jens Riis, Arne Hove og Hans Andersen. Mødet foregik hos Bjarne Sønderstrup.


Først så man på sæsonens aktivitetskalender. Alle 8 grand prix´er er fastlagt. CG sender datoerne for junior grand prix´er til JR, som sætter dem på kalenderen. DSU efterlyser regionale breddeturneringer. Bestyrelsen fandt, at behovet er dækket med gp-turneringerne m.v.


I efteråret har der været afholdt to holdstævner for ”seniorhold” (der er ikke nogen absolut aldersgrænse) med Nørresundby Skakklub som koordinator. Ideen er udmærket, og andre klubber i Nordjylland anbefales at påtage sig værtskab for ét eller flere stævner. Spillesystemet kan læses på Nørresundbys hjemmeside.


I september har der været afholdt turneringslederkursus med 7 deltagere. Underviser var Aage Olsen. Prøveopgaverne er endnu ikke blevet rettet, men det forventes at ske i nærmeste fremtid.


DSU afholder ikke noget junior-hold-DM i år. Det skyldes, at Tjele Efterskole ikke fortsat kan bruges til formålet af lovmæssige årsager.


7. hovedkreds råder i øjeblikket ikke over mange gode juniorspillere, selv om deltagelsen i junior grand prix-serien faktisk er for opadgående. Der foregår efterhånden også skoleskak på mange skoler i lokalområdet. Det er vigtigt, at skakklubberne kommer i kontakt med disse skoler med henblik på at sluse en del af disse elever ind i klubberne. Derfor må samarbejdet mellem skoleskakken og DSU-skakken (skolerne og klubberne) koordineres bedre.


CG refererede fra det seneste hb-møde: Jacob Aagaard er ansat som ny landstræner. - Der arbejdes nu på fuldstændig at afvikle skakserveren, idet man muligvis kan påbegynde et samarbejde med playchess-serveren. – DM i 2013 afholdes i Helsingør og i 2014 i Aalborg. HA meddelte, at Skørping nok gerne vil være med til at arrangere DM – evt. på Hotel Comwell i Skørping. – Der bliver ingen dansk Europa Cup-deltager i år. – FIDE arbejder videre med planer om at rate både hurtig- og lynskak. Der er dog ikke taget beslutninger herom indtil videre. – Den daglige leder af Dansk Skaksalg trækker sig fra jobbet i nær fremtid. Økonomien i skaksalget er dårlig. 7. hk.´s bestyrelse fandt, at tiden nok er løbet fra selve ideen, og man kan anbefale en snarlig afvikling af skaksalget.


Den kommende divisionsturnering blev berørt, idet et par af deltagerne ikke var så begejstrede for det udarbejdede kampprogram.


Næste møde foregår hos BS onsdag den 09.01.13.


HA, referent.




Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 14.03.12

Til stede var Christian Grubert, Arne Hove, Hans Andersen, Jens Riis og Bjarne Sønderstrup. Mødet foregik hos sidstnævnte.

Indledningsvis refererede CGfra det seneste hb-møde. Her havde man set på forskellige modeller for en ændring af holdturneringen. Fælles for alle modeller er, at der etableres en 3. division, som hovedsagelig kommer til at bestå af hold, som nu spiller i mesterrækkerne. På bestyrelsesmødet var man klart imod sådanne ideer, da man finder, at man lokalt er langt bedre til at køre mesterrækkerne og tage de lokale hensyn, der er nødvendige. Samtidig mener man også i 7.hk., at de omtalte ideer vil udsulte de enkelte hovedkredse, som i så fald kun vil have et stærkt begrænset antal aktivitetsområder og arbejdsopgaver tilbage. – På det seneste hb-møde havde man generelt beskæftiget sig med visioner og indsatsområder, som CG fortalte om. Blandt andet vil DSU satse på at få flere kvinder og flere unge med i skakken. Desuden var tankerne om et sekretariat dukket op igen, men uden at det står klart, hvilke opgaver det skal tage sig af, og hvorfra pengene kommer. I det store og hele var man på bestyrelsesmødet ikke særligt imponerede over mange af de tanker, som var fremkommet på sidste hb-møde.

I vinterens grand-prix-serie landede 2 spillere på samme antal points i det samlede regnskab.

Første- og andenpræmien blev delt mellem de 2 spillere.

På bestyrelsesmødet spurgte Skørping ved Hans Andersen, om denne fremgangsmåde var korrekt. Det blev besluttet, at JR gransker reglementet og afgør sagen.

(Efterfølgende er svaret, at der ikke står noget direkte om fordelingen ved ligestilling, men JR hævder, at hovedkredsbestyrelsen ved udarbejdelsen af reglementet i sin tid var enige om, at der skulle deles, og dette har været praksis siden).

Herpå blev 7.hk.´s generalforsamling i Nørresundby søndag d. 25.03 planlagt i detaljer. BS foreslås som dirigent. Det nu reviderede regnskab blev præsenteret af JR på mødet. Der er ikke indkommet forslag til mødet. CG og BS er på valg, og begge vil gerne genvælges. Efter hovedkredsmødet er der generalforsamling i Team Nordjylland. Denne ledes af CG. AH sørger for kaffe og rundstykker. HA kan ikke deltage i mødet.

Aalborg Skakring (Nørresundby Skakklub og Aalborg Skakforening) står for at arrangere en mindeturnering for Bent Larsen i skolernes efterårsferie (uge 42). Spillestedet er nu blevet fastlagt til at være Aalborg Katedralskole. Planlægningen går fint, og tilmeldingerne strømmer ind.

7. hk. skal have gang i en eller anden form for skak på Nordkraft i løbet af sommeren.

Holdturneringen er denne gang forløbet gnidningsfrit, og det samme gælder de it-systemer, der bruges dertil. AH fortalte, at det specielt er en forbedring, at han nu på egen hånd kan rette indtastningsfejl.

CG indkalder snarest til næste bestyrelsesmøde, som vil finde sted i sidste halvdel af august.

HA, referent.


Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 01.02.12

Til stede var Christian Grubert, Jens Riis, Hans Andersen, Arne Hove og Bjarne Sønderstrup. Mødet foregik hos sidstnævnte.

Regnskabet for 2011 udviser et overskud på ca. 7600 kr., hvilket er langt mere end forventet, idet det ligger ca. 12.000 kr. over det budgetterede. De vigtigste årsager hertil er, at hovedkredsen ikke havde juniorer med ved pokalstævnet i Odense, at der har været ét hb-møde færre end normalt og at der ikke er blevet udbetalt så meget til juniorinstruktører i 2011, da der har været meget få ansøgninger herom. – Budgettet for 2012 blev kort gennemgået. Her regnes der med uændret kontingent.

BS sørger for, at hovedkredsens pokaler føres a jour mht. indgravering. – Med 4 stemmer mod 1 gik bestyrelsen ind for, at præmier ved pokalstævnet sløjfes. – Grand Prix-turneringen kører fortsat glimrende med pæne deltagerantal.

Team Nordjyllands situation blev derefter drøftet. Foreningens har i 2011 haft et underskud på ca. 3200 kr, og kassebeholdningen er herefter på 13.132,64 kr. Fortsætter denne udvikling – og det forventes – er kassen altså tømt efter en overskuelig årrække. På mødet besluttedes det, at TN gerne vil støtte et nordjysk turneringslederkursus økonomisk.

Nørresundby Skakklub og/eller Aalborg Skakring afholder en stort anlagt seniorturnering i efterårsferien 2012.

7. hk. afholder, hvis man kan finde undervisere, et turneringslederkursus i weekenden 15. – 16. september 2012. CG står for detailplanlægningen. Man bestræber sig på at få fat i lokale undervisere.

CG fortalte om punkter på det forestående hb-møde. – DSU´s ledelse ønsker, at hver hovedkreds arrangerer 2 "begynderturneringer" i den kommende sæson. CG efterlyser interesserede arrangører.

En ændring af divisionsturneringen, så der tilføjes en 3. division med 8 grupper er til debat i DSU. De tilstedeværende på bestyrelsesmødet i 7. hk. var meget skeptiske over for tanken om, at vores nuværende Mesterklasse i det store og hele skulle ind under et landsdækkende system, da vi mener, at vi selv er bedre til at få holdturneringen til at fungere optimalt.

Herefter blev det forestående hovedkredsmøde søndag d. 25.03.12 drøftet igennem. Dagsordenen for mødet blev gennemgået, og den endelige dagsorden sendes ud af CG og JR. CG og BS er på valg.Bestyrelsen vedtog sine indstillinger til hæderstegn og initiativpræmie.

Medlemsflugten fortsætter – også i Nordjylland. Der var på mødet stemning for, at selve hovedkredsen – og ikke bare klubberne – gør noget ved sagen. Blandt andet blev det foreslået, at der arrangeres flere skakbegivenheder i det offentlige rum, fx på havneområdet i Aalborg, i Nordkraft osv. En ide om, at der kan etableres et stationært skaklokale med bemanding på Nordkraft blev også nævnt. Disse initiativer må selvfølgelig meget gerne gennemføres i samarbejde med én eller flere klubber.

Skoleskakken går godt i Nordjylland, hvor der er opstået mange nye skoleskakklubber i løbet af det seneste halve år.

Næste bestyrelsesmøde i 7. hk. finder sted onsdag d. 14.03.12 hos BS.



Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hovedkreds d. 14.09.2011

Til stede var Christian Grubert, Arne Hove, Jens Riis, Hans Andersen og Bjarne Sønderstrup. Mødet foregik hos sidstnævnte.

Årets planlægning er stort set på plads. Der bliver 8 grand prix´er, divisionsturneringen ligger snart klar, og tilmeldingsfristen til hovedkredsens turnering ligger allerførst i oktober. På mødet fandt man ud af, at hovedkredsens pokalturnering, som var planlagt til lørdag d. 29. oktober, falder sammen med divisionsskakken. Derfor undersøges det nu, om pokalturneringen kan flyttes til lørdag den 8. oktober i stedet for.

CG referede fra det seneste hb-mødet, som havde været interessant at deltage i. Blandt emnerne kan nævnes:

Peter Heine Nielsen har meldt fra landsholdet. Da man har satset meget på at få hold af sted til EM, sendes et hold alligevel af sted

Man skal ikke påregne større ændringer af siden skak.dk, fremover bliver der kun tale om vedligeholdelse af den. Livekommenteringen på siden har været en succes, men der er fortsat alt for få, der spiller skak på den. Man omtalte på det lokale møde muligheden for at samarbejde med Brian Lundgaard, der står for e-skakken. Det har vist været prøvet før, men man kan jo forsøge igen.

Ungdoms-DM er efterhånden blevet en stor succes med mange deltagere. En vært for stævnet i 2012 søges.

Tjele Efterskole vil fortsat godt være værter for junior-DM, men hovedkredsene skal selv betale udgifterne, der er forbundet hermed. I 7. hovedkreds betaler spillerne (eller deres klubber) selv.

Økonomien er stram i DSU, og et dårligere resultat end det, der er budgetteret med, skal undgås

Der er hurtigskak-DM for kvinder i Århus d. 19.11

Der tales stadig om at arrangere en mindeturnering for Bent Larsen, men intet er foreløbig besluttet herom

På mødet besluttede bestyrelsen, at den lokale holdturnering ikke skal elo-rates.

JR kunne fortælle, at han ikke mener, at den betænkningstid, som vi bruger i den lokale holdturnering og i andre turneringer i landsdelen er ulovlig, som det ellers er blevet påstået. Han begrundede sin holdning i nogle passager i FIDES håndbog. CG undersøger, hvad der er korrekt, på næste hb-møde.

Team Nordjyllands aktiviteter varetages nu af 7. hovedkreds. Man har fået at vide, at den hidtidige sponsorordning er standset fra foråret 2011, og derfor har foreningen ingen faste indtægter fremover. Bestyrelsen agter derfor på næste hovedkredsmøde at foreslå, at foreningens midler fortsat bruges på lignende vis som indtil nu, og at kassen derefter tømmes i løbet af nogle år, hvorefter Team Nordjylland ophører med at eksistere. Samtidig afvikles det ene af de websites, der er tilknyttet Team Nordjylland, mens det tilmeldingssite, som Svend Aage Sørensen vedligeholder, bevares.

DSU har inviteret til IA (International Arbiter)-kursus, men ingen nordjyder har ønsket at deltage.

Bestyrelsen opfordrer til, at man rundt omkring i de nordjyske klubber finder spillere, for hvem det kan være relevant at komme på dommerkursus (tidligere turneringslederkursus). Et sådant vil derefter blive afholdet i Nordjylland på en enkelt dag eller i løbet af en weekend. Man regner med at bruge lokale instruktører. CG undersøger, hvilken pris DSU tager for kurset, som gerne skal afvikles snarest muligt.

Hans Andersen


 
Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hk. d. 09.03.11

Til stede var Christian Grubert, Jens Riis, Arne Hove, Hans Andersen og Bjarne Sønderstrup. Mødet foregik hos sidstnævnte.

Begrundelserne for indstillingerne til hæderstegn og initiativpræmie blev gennemgået.

CG havde udarbejdet et forslag til rollefordeling for bestyrelsesmedlemmerne. Det blev vedtaget.

Dagsordenen for det kommende hovedkredsmøde søndag d. 27.03.11 blev gennemgået. AH, HA og JR er på valg og er alle villige til at fortsætte. Søren Thomsen, Nibe har været kontaktet, og han vil gerne stille op som suppleant til bestyrelsen. – Bestyrelsen har ingen forslag til mødet, og man har heller ikke kendskab til andre forslag.

Aabybro er for nylig blevet nedlagt. Klubbens formue på ca. 3000 kr. er tilfaldet hovedkredsen. Naboklubberne forsøger at kontakte klubbens medlemmer, således at de så vidt muligt fortsætter med at spille organiseret skak.

Bestyrelsen vil på hovedkredsmødet redegøre for en løsning på Aars/Nibe problematikken, så de to klubber fortsat kan stille hold sammen, uden at det ødelægger administrationen af holdturneringen".

CG fortalte om, hvad der skete på det seneste hb-møde. Der foregår i ledelsen af Dansk Skak en bevægelsen hen imod, at antallet af hovedkredse skal mindskes til 4. Det er dog stadig tanken at spille holdturneringer, som er delt i 9 som nu. Bestyrelsen i 7. hk. kunne godt tilslutte sig en sådan udvikling, der i øvrigt nok foregår med henblik på at styrke hb. – Allan Stig Rasmussen er blevet ansat som juniorlandstræner. – DM 2012 foregår i Helsingør.

Under mødet fandt man ud af, at begge hovedkredsens pokaler (handicappokalen og den rigtige "pokal-pokal") befandt sig i værtens hjem. De blev besigtiget, og BS sørger nu for, at de indgraveres for årene 2006 – 2010.

Næste bestyrelsesmøde finder sted onsdag d. 24.08.11 kl. 19.30.

HA, referent.



Referat fra bestyrelsesmøde i 7. hovedkreds d. 19.01.11

Til stede var Bjarne Sønderstrup, Jens Riis, Arne Hove, Christian Grubert og Hans Andersen. Mødet foregik hos førstnævnte.

JR fremlagde årets regnskab for resten af bestyrelsen. Det udviser et underskud på 368,81 kr. Der var ingen bemærkninger hertil. – I forslaget til budget for 2011 besluttede man at afsætte 5500 kr. isf. 4000 kr. til hb-møder. Budgetforslaget viser et underskud 4.532 kr., hvilket bestyrelsen anser for acceptabelt i betragtning af den ret store formue.

Der var endnu ikke kommet materiale til hb-mødet d. 05.-06.02. Men det er nok sikkert, at unionens struktur skal debatteres.

Aalborg Kommune har indbudt til en workshop, hvor klubber kan få hjælp og ideer til den daglige drift og til nye tiltag. Ideen kan måske bruges også i andre nordjyske kommuner.

Det forlyder, at Team Nordjylland foreslås nedlagt i løbet af nogle år.

BS oplyste, at Aalborg Skakforening går med ideer om at tilbyde at arrangere en stor mindeturnering for Bent Larsen, hvis en sådan kan gennemføres.

Der har været mange problemer omkring resultatformidlingen i årets holdturnering. Netop på mødedagen var der dog indtruffet betydelige forbedringer, således at alle kampresultater nu kan aflæses, og de stemmer. Der er stadig problemer med partiresultaterne, men de forventes løst i løbet af et stykke tid. Det er derfor vigtigt, at klubberne gemmer kampsedlerne, som man jo også skal ifølge turneringsreglementet. – Flere klubber har været for langsomme til at indtaste holdresultater. – Sammenslutningen af Aars og Nibe skakklubber i holdturneringen har været hovedårsagen til problemerne. Så hvis disse ikke kan løses på nogen måde, må hovedkredsen nok for fremtiden indstille sig på at sige nej til den dispensation, man hidtil har givet klubberne.

DSU har skåret deres andel af juniorstøtteordningen ned til 2000 kr. pr. sæson isf tidligere 3000 kr. Bestyrelsen valgte derfor at øge tilskuddet fra 1000 kr. til 2000 kr. årligt. – I indeværende år er der kommet ansøgninger fra Jetsmark, Aars og Aalborg.

Indkaldelse til hovedkredsmøde i Aalborg d. 27.03 kl. 10.00 udsendes i nær fremtid af CG. Dagsordenen blev gennemgået på bestyrelsesmødet. – BS og CG er ikke på valg, mens JR er kandidat til at blive kasserer, AH til at blive turneringsleder og HA til at sidde som 5. medlem. – Der skal findes en suppleant til bestyrelsen. Turneringskomiteen foreslås uændret til at bestå af Poul Erik Niebuhr, Kresten M. Jensen og Søren Hauge. Ligeledes foreslås Birger Andersen og Svend Aage Sørensen at fortsætte som revisorer. – Bestyrelsen vedtog forslag til DSU´s initiativpræmie og til DSU´s hæderstegn. – Aalborg tilbød at være vært for Mesterklassens afsluttende runde i 2011/12.

Bestyrelsen vil se nærmere på mulighederne for at etablere et turneringslederkursus i den kommende sæson.

Der opstod tvivl om, hvor pokalturneringspokalen befinder sig lige nu. BS undersøger sagen.